Tænk hvis der ikke er rosiner nok i kagen?

Og hvad hvis man falder i sit snørebånd og forstuver foden – hvem skal så luge i radisebedet?

Eller – hvad hvis solen en morgen simpelthen glemmer at stå op?

Hver dag farer Fru Meier rundt og gør sig alverdens bekymringer, mens Hr. Meier spiller musik og hygger sig med sine sysler. Men en dag finder Fru Meier en solsorteunge, som hun er nødt til at tage sig af. 

En forestilling om at turde give slip på sine bekymringer og – måske – få vinger..! Baseret på Wolf Ehrlbruchs historie og fortalt for de 4-8 årige med klovnelogik, musik og poetisk flyvefærdighed..

Forestillingen er en co-produktion mellem Teater Patrasket og Carte Blanche, Egnsteater i Viborg – og er støttet af Statens Kunstfond og Funch Fonden.

Instruktion: Folmer Gry Kristensen

Scenografisk konsulent: Claus Helbo

Historie: Wolf Erlbruch

Medvirkende: Maria Myrgård, Sune Skuldbøl Vraa, Peter Rasmussen

Komponist/musiker: Sune Skuldbøl Vraa

Teknik, lys, bygger: Peter Rasmussen

Dukker: Katrine Karlsen

Kostumer: Charlotte Calberg

Animationer: Dirck Backer

Teknisk Assitance: Karsten Niesbeth

Rummål (inkl. publikum): H: 3m B: 8m D: 12.5m

Aldersgruppe: 4 – 8 år

Antal tilskuere: 80

Varighed: 35 min.

Strøm: 380 V, 3 x 16 A

Mørklægning: Total

Forestillingstrailer, se her